EU-midler til regionen
Der er flere muligheder for at få finansieret et projekt i Femern Bælt regionen. Måske har netop du en idé som kan gøre en forskel og kan opnå finansiering fra EU.

Det vigtigste EU-program i Femern Bælt regionen er Interreg V programmet Danmark-Deutschland. Tidligere var der to dansk-tyske Interreg programmer - ét ved Femern Bælt og ét med landegrænse ved Kruså. Fra 2014 er de to programmer slået sammen og åbner nu for masser af nye muligheder for partnerskaber mellem tyske og danske organisationer.

Ét af de vigtigste spørgsmål man skal starte med at stille sig selv, hvis man overvejer et dansk-tysk projekt er: Hvorfor er det en fordel at inddrage både en dansk og en tysk partner?

Har du et godt svar på dette? - læs mere om programmet her.